Afdelinger
Badminton Bordtennis Boule Fodbold Gymnastik Karate Motionscenter Skydning Svømning Tennis
Læs nyhed

Aug 30, 2011

Flotte resultater i Boule Hedebo

Boule Hedebo er stadigvæk godt med i Dansk Petanque Forbunds sommerlandsturnering 2011. Efter tredje runde ser det således ud.

* Elitedivisionsholdet er nr. 1 med 17 point, 3 point foran nr. 2.

* 2 divisionsholdet er nr. 1 med 16 point, 3 point foran nr. 2.

* Danmarksserieholdet er nr. 1 og skal til slutspil, hvor de 2 bedste fra hver Danmarksserie, i alt 8 hold, skal spille om 4 oprykningspladser til 2 division.

* 2 Regionalhold er nr.1 og skal til slutspil, hvor i alt 16
regionalhold skal spille om 8 oprykningspladser til Danmarksserien.

Der er meget der skal falde på plads før Boule Hedebo igen har hold i alle rækker, men med 5 ud af 6 hold på førstepladser, kan vi kun være tilfredse med indsatsen indtil nu.

 

Boule Hedebo/KIF ser frem til weekenden den 17-18. september, hvor vi som regerende Danmarksmestre, er vært for alle landets divisionsspillere.
Der skal i 2 dage, kæmpes om Danmarksmesterskabet - Guld – Sølv og Bronze i
Elitedivisionen - 1.ste. division og i de to 2. divisioner
Ca. 300 af landets bedste petanquespillere, fordelt på 31 hold, skal spille i alt 75 holdkampe, der består af 6 individuelle opgør, tripler, doubler og singler i alt 450 kampe over 2 dage på Boule Hedebos/KIF baner, hvor alle vil kæmpe for deres hold, enten for at få ”metal” - oprykning eller undgå nedrykning.

Danmarksserieholdet og 2 regionalhold, i alt 30 personer skal til Nykøbing Falster i samme weekend, hvor de i 2 dage skal spille slutspil om oprykning til 2. division og Danmarksserien.

I Boule Hedebos/KIF ser vi frem til weekenden 17-18. september med
masser af godt petanquespil, hvor 50 af klubbens medlemmer repræsenterer Boule
Hedebo/KIF på forskellige hold. Desuden er mange frivillige engageret med at
afvikle divisionsturneringen hos os selv. Så læg vejen forbi Karlslundehallerne og petanquebanerne, hvor der igen kan opleves petanquespil i allerhøjeste klasse.


Boule Hedebo