Læs nyhed

Nov 11, 2013

Veteranklubben

Aktivitet og andesteg

Motion og god mad var dagens tema, da Veteranklubben lørdag den 9. november var samlet til endnu en hyggelig sammenkomst i Karlslundehallerne. Arrangementet startede klokken 15.30 i Motionscentret, hvor Majken bød velkommen og kort orienterede om dagligdagen i motionscentret. Derefter der var "fri leg" for alle, og motionscentrets udstyr blev flittigt afprøvet. Pulsen op og sved på panden, men samtidig en øjenåbner for at denne form for motion er sund og samtidig ganske behagelig. Arrangementet fortsatte i Cafeteriet med en lille forfriskning, mens Sekretariatet kort orienterede om hverdagen og status i foreningen, samt de mange projekter Karlslunde I.F. i øjeblikket arbejder med. Derefter kunne deltagerne sætte sig ved et veldækket bord til en gang andesteg og æbletærte, og selvfølgelig hyggeligt samvær med en snak om gode gamle dage i vores forening, indtil arrangementet sluttede ved 21 tiden.

Karin og Jan motionerer                 Klar til andesteg og æbletærte