Afdelinger
Badminton Bordtennis Boule Fodbold Gymnastik Karate Motionscenter Skydning Svømning Tennis
Læs nyhed

Feb 11, 2011

Boule Hedebo indtog podiet ved Pokalfest.

Ved Greve Kommunes årlige Pokalfest, der i år blev afholdt i Tunehallerne, blev der traditionen tro uddelt priser for idrætsforeningernes mesterskaber i løbet af 2010.

Ganske som forventet var der trængsel på scenen, da Karlslunde Petanqueafdeling, Boule Hedebo, blev hædret for de fornemme resultater afdelingen har opnået, kronet med følgende Danmarksmesterskaber.

Sasha Donkild: Triple for Juniorer

Annelise Bothmann: Mix-double for veteraner

Geert Bothmann: Mix-double for veteraner

Søren Bentzen: Triple i Åben Række & DM for Hold

Morten Saxild-Hansen: Triple i Åben Række & DM for Hold

Maria Saxild-Hansen: Præcisionsskydning for Kvinder & DM for Hold

Sune Vig Larsen: Single Åben Række & DM for Hold

Derudover var følgende spillere indstillet for et fornemt DM guld for hold:

Morten Per Laursen

Christian Nielsen

Kjeld Büchert

Dennis Nielsen

Lasse Dithmar

Daniel Presutti

Kasper Lunau

Christian Miland.

Også Karlslunde I.F. Badminton skulle repræsenteres på scenen, da Bente Fischmannfremover kan kalde sig Landsmester 2010 i + 60 rækken.

Desværre havde Bente meldt afbud til festlighederne, så lad os her sige Hjertelig Tillykke med mesterskabet til Bente Fischmann.

4 Landsmesterskaber, 34 Danmarksmesterskaber, 4 Nordiske mesterskaber samt 3 Europamesterskaber, beviser med al tydelighed at der arbejdes ihærdigt også på eliteniveau i Greve Kommunes Idrætsforeninger. Sammen med det særdeles store arbejde der lægges i arbejdet for Breddeidrætten, har samtlige trænere og ledere i kommunen grund til at være stolte af sig selv.

De flotte resultater bør ikke være en sovepude, men nærmere en indsprøjtning til fortsat at udvikle forholdene for alle idrætsudøvere, og samtidig i langt større grad tænke kommunens omfattende erhvervsliv ind i den kommende udvikling.

Stort tillykke til mestrene fra Boule Hedebo og Badmintonafdelingen.