Afdelinger
Badminton Bordtennis Boule Fodbold Gymnastik Karate Motionscenter Skydning Svømning Tennis
Læs nyhed

Aug 30, 2011

Sæsonstart i Bordtennisafdelingen

Sæsonen er nu startet, og vi håber igen i år at se en masse nuværende samt nye medlemmer. Så find battet frem, og start den lange seje vej mod toppen af Karlslundehallerne.


Træningen for Juniorer er hver tirsdag fra klokken 16.00 til 17.30 hvor Kaj Petersen igen i år vil forestå træningen. I lighed med tidligere år, vil der for de øvede være mulighed for deltagelse ved Seniorernes træningsaftener hver torsdag fra 19.00. Tilmeldinger til holdturneringer og individuelle turneringer sker i samarbejde med Kaj.

For Seniorerne er træningen som foregående år torsdag fra 19.00 til ca. 22.30, og for de ekstra træningsivrige hver mandag. Da vi råder over lokalet alle ugens hverdage, vil der også være mulighed for individuel aftale om ekstra træningstimer med instruktør.              I holdturneringen forventes det at der tilmeldes hold nogenlunde som sidste år. Det vil sige at holdsammensætningen fortsætter i det omfang det kan lade sig gøre. Ønsker om holdskifte eller tilmelding til holdspil skal ske hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger samt kontaktpersoner findes på afdelingens hjemmesidewww.bordtennis.karlslunde-if.dk

Karlslunde I.F. Bordtennisafdeling